Dinehesteadvokater

Ring nu på 33 11 11 50

Klap lige hesten


Dinehesteadvokater - din bedste ganger på to ben

Hvad enten du overveje at købe en hest, sælge din hest, leje en hest eller du er landet i en konflikt i forbindelse med en skade forvoldt af selvsamme firbenede, står vi hos Dinehesteadvokater altid klar til at hjælpe dig med juridisk rådgivning.

En dagligdag med heste er for mange mennesker en luksus, et arbejde og en livsstil. Hos Dinehesteadvokater har vi selv mangeårs erfaring med en sådan dagligdag, og vi ved derfor, hvilke faldgrupper hesteejerskabet kan være forbundet med.

Vores vision er at sikre dig bedst muligt imod disse faldgrupper ved eksempelvis at udarbejde købekontrakter, partskontrakter, opstaldnindskontrakter, samejekontrakter mv.

Er skaden sket, og er der opstået en konflikt, som du ikke på egen hånd kan løse, tilbyder vi at repræsentere dig såvel ved forligsforhandlinger og førelse af retssager. 


At købe en hest: Forelsk dig og lad os rådgive dig

At købe en hest er ofte forbundet med mange overvejelser, og det kan til tider være svært at vurdere hvilke elementer, der skal vægtes højere end andre. 

Inden du beslutter dig for at købe en hest, bør du tage stilling til hvilke primært formål, hesten skal opfylde. Alt afhængig af om du ønsker en hest primært til skovtur, selskab eller konkurrence, bør du fokusere på de karakteristika, der netop kendertegner en hest velegnet til dit primære formål. Et iltert temperament er eksempelvist ikke at foretrække hos en skovturshest, mens det kan være en force, hvis du ønsker en konkurrencehest. Er du i tvivl om, hvilke karakteristika, du skal holde øje med, er du altid velkommen til at kontakte Dinehesteadvokater og lade os give vores besyv med i vurderingen. 

En hestehandel bør som minimum altid indeholde følgende elementer: Testridning over flere omgange, sælger- og købererklæring/sundhedserklæring, handelsundersøgelse (evt. med tillæg af en røngentundersøgelse og blodprøve), hestepas og ejercertifikat. 

Hvis du vil være på forkant med mulige fremtidige uoverensstemmelser med sælger, tilbyder Dinehesteadvokater at bistå dig fra handlens start med dine indledende overvejelser til handlens afslutning med overdragelsen af træktorvet fra sælger til dig. 

Ring til os allerede i dag på telefon 33 11 11 50 og hør hvad vi kan tilbyde dig. Vi ønsker at være din sparringspartner i et af dine livs store beslutninger. 


Når krybben er tom, bides hestene

Befinder du dig i en situation, hvor du grundet din hest er kommet på kant med en tredjemand, er vi hos Dinehesteadvokaterne altid klar til at bistå dig i løsningen af en konflikt.

Som med så meget andet i tilværelsen er det at være hesteejer forbundet med en vis risiko. Din hest kan påføre store tings- og personskader, og selvom du har en ansvarsforsikring for din hest, kan det virke uoverskueligt at holde hovedet koldt i kontakten med skadelidte og forsikringsselskabet. Hos Dinehesteadvokater repræsenterer vi dig gerne i forbindelse hermed.

Selvom du har taget dine forbehold ved købet af din hest, kan det senere vise sig, at ikke alting lever op til dine forventninger. Mener du, at sælger har fortiet væsentlige oplysninger, eller at dyrlægen som forestod handelsundersøgelsen ikke har været grundig nok, har Dinehesteadvokater flere årtiers erfaring med førelse af retssager. Vores fagkundskab inden for hesteverdenen kombineret med vores juridiske ekspertise, gør os til en sikker hånd i din proces igennem retssystemet.

Ring til os på telefon 33 11 11 50 og få vores vurdering af, om du har en god sag. 


Priser

Hos Dinehesteadvokater er det vores ønske, at du skal sikres faglig rådgivning i top samtidig med, at du ikke bliver økonomisk ruineret. Derfor afhænger vores honorar af hvilken sagstyper, du ønsker bistand til. 

  • Køber- /sælgerrådgivning, inkl. udarbejdelsen af købekontrakt, sundhedserklæring samt berigtigelse af handlen fra start til slut: kr. 8.900,00 inkl. moms + eventuelle positive udgifter (fx transportudgifter el. lign.)
  • Købe- /leje- /samejekontrakt uden rådgivning og berigtigelse: kr. 5.000 inkl. moms.
  • Opstaldningskontrakt: kr. 4.000 inkl. moms.
  • Erstatnings- og forsikringsrådgivning: afregning på timebases (1.500 inkl. moms pr. time).
  • Førelse af civile sager: afregning på timebases (1.500 eks. moms pr. time).
  • Andet: afregning på timebasis (1.500 inkl. moms pr. time).

Vær opmærksom på at din sag eventuelt kan være omfattet af en retshjælpsforsikring. Dinehesteadvokater vil indledningsvist tjekke dette, og såfremt det bekræftes, vil vores honorar hovedsageligt blive dækket af forsikringsselskabet.